Tanska

N365 knuser rekorder på Snapchat

By 2024-01-29 No Comments
Morten Maaetoft, Head of Campaign Performance at N365

2023 blev et markant år i N365’s historie. Bureauets mediespend på Snapchat voksede med 60% sammenlignet med 2022, og flere kunder end nogensinde før kørte kampagner på Snapchat. Den positive udvikling er resultatet af en stribe innovationer og et stærkt samarbejde mellem N365 og Snapchat. 

Konverteringskampagner, store brandinginitiativer og super-engagerende AR-linser. N365 gjorde det hele på Snapchat i 2023, det mest markante år nogensinde i samarbejdet mellem Snapchat og N365. 

Det contentfokuserede bureau satte trådte virkelig pedalen i bund i 2023 og endte med at øge deres årlige mediespend på Snapchat med hele 60%. Samtidig nåede N365’s antal af kunder på Snapchat sit højeste niveau nogensinde efter at være vokset med svimlende 166% i forhold til 2022. 

En af hemmelighederne bag rekordåret er den nysgerrighed og data-fokuserede tilgang til annoncering, som gennemsyrer hele N365.

Ludvig Nilsson, Senior Account Executive at Snap Inc

Ludvig Nilsson, Senior Account Executive ved Snap Inc.

Tæt samarbejde med Snapchat 

”Nøglen til succes ligger i N365’s holistiske tilgang. De samarbejder med kunder om alt fra den kreative produktion til leveringen af de endelige digitale annoncer. De koordinerer tæt med både mig og vores svenske Snap-team for at få alle nyheder, tips og tricks skræddersyet til specifikke vertikaler ud fra, hvad vi ser for andre i samme eller lignende felter,” siger Ludvig Nilsson, senior account executive hos Snap Inc.  

En anden faktor, som har gjort en stor forskel, er N365’s øgede fokus på Snapchat. I slutningen af 2022 trådte Morten Maaetoft, head of campaign performance hos N365, ind i en ny rolle som bureauets product owner for Snapchat.  

”2023 var mit første hele år som N365’s Snapchat product owner, så selvfølgelig giver det et sug i maven at se en så markant forskel i både mediespend og antallet af kunder allerede nu,” siger Morten Maatoft.  

En endnu bedre konverteringskanal 

2023 var også året, hvor Snapchat lancerede 7/0-optimering, et nyt tiltag skræddersyet til at øge mængden af post-click-konverteringer. Effekten er svær at komme udenom: I nogle kampagner er mængden af post-click-konverteringer femdoblet efter implementeringen af 7/0-optimering. 

”Snapchat har altid været et godt valg til konverteringskampagner, men 7/0-optimering har gjort platformen endnu stærkere. Hvis du kan finde ud af at få det maksimale ud af placeringer, optimeringsstrategier og målretningsværktøjer, er Snapchat en sublim full funnel-platform. Jeg tror, vi kommer til at se et endnu stærkere 2024,” siger Morten Maaetoft, og Ludvig Nilsson er enig: 

”Jeg er glad og stolt over at kunne sige, at vores partnerskab med N365 i 2024 bliver endnu mere omfattende i jagten på at opnå succes og i sidste ende højere ROI’er for deres kunder,” siger Ludvig Nilsson. 

Mortens 5 grunde til at din virksomhed skal være på Snapchat i 2024 

  1. Nå nye målgrupper
    Så meget som 20% af Snapchats brugere findes ikke på Facebook eller Instagram – og andelen er endnu højere for TikTok og X ifølge en undersøgelse fra GWI.
  2. Conversions API
    Tredjepartscookies og pixeler er døden nær, men Snapchat har næste skridt klar. Conversions API vil sikre troværdig tracking selvom efter cookiens død. Og det bedste? N365 kan hjælpe dig med at sætte det op.
  3. Skræddersyet annoncering
    Visuel identitet er afgørende for annoncører. Snapchat er en sublim visuel platform, hvor du har uanede muligheder for at tilpasse annoncerne, så de passer til netop din virksomhed.
  4. Favorable CPM’er
    N365-statistik har vist, at CPM’er på Snapchat generelt er markant lavere end på andre platforme. Det giver en stor rækkevidde og ofte gode CPA’er og CPC’er.
  5. 7/0-optimering
    Den unikke 7/0-optimering, som Snapchat lancerede sidste år, tillader dig at gå målrettet efter post click-konvertering. Det er ofte med til at forbedre resultaterne i det hele taget. 
Vil du vide mere om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed? Udfyld formularen herunder og bliv kontaktet af en af vores specialister.